PEATED AUTENTISK CREAM SHERRY FAD - VÆR MED PÅ EN SÆRLIG REJSE
Cream Sherry-fade hører til blandt meget eftertragtede fade i whiskyens verden. Når de samtidig er skabt af autentiske fade, der rent faktisk har lagret cream sherry i årtier, og ikke blot er såkaldte “seasoned” fade fremstillet til whiskyindustrien, bliver de både sjældne og helt særlige.
Fadet, som vi nu fylder med vores tørverøgede maltdestillat, har haft et langt liv i sherryens tjeneste. Det betyder, at det gamle træ er mættet med vinens aromaer og historie. Allerede når man åbner fadet, mødes man af en dyb duft af mørk frugt, rosiner, nødder og karamel. Når vi skriver gammel træ, så er det også for at understrege, at det ikke drejer sig om nyt træ, der er seasoned med sherry. Det giver en mindre aggressiv træpåvirkning og blødere tanniner.
Cream Sherry er en klassisk hedvin fra Jerez de la Frontera med en rund og fyldig karakter, hvor sødme, oxidation og fadlagring skaber en kompleks aroma. Når vores whisky får lov til at modne i et sådant fad, forventer vi en rig og dyb smagsprofil med noter af rosiner, dadler og mørk karamel, ledsaget af chokolade, ristede nødder og varme krydderier. Desuden får vi en mere balanceret sødme end fra de meget søde PX-fade. En dessert-agtig men stadig elegant whisky.
Når dette kombineres med vores tørverøgede destillat, opstår et spændende møde mellem tilgængelig tørverøg, sødme og sherryfadets dybde.
CREAM SHERRY – ÉT FAD MED TØRVERØGET DESTILLAT
D. 9. marts 2026 fyldte vi dette særlige Cream Sherry fad.
Fad #318 – Cream-fad med tørverøget destillat
Det tørverøgede destillat møder her et autentisk Cream Sherry fad, hvor sødmen og de mørke frugtnoter forventes at spille sammen med røgens tørre og let maritime karakter. Resultatet forventer vi bliver en kompleks whisky med både dybde, varme og et strejf af nordisk tørverøg.
HVAD FÅR DU?
-
5 flasker Single Malt Whisky pr. andel – 5 år gammel
-
Tørverøget Single Malt Whisky
-
Fuldmodnet på 1st fill autentisk Cream Sherry fad
-
Single Cask aftapning
-
Tappes i 2031
-
Deltagelse i vores fadejerdag
-
Fadandelsbevis sendt med posten
1 andel – 5 flasker – Peated: 3795,-
FADEJERDAG – BLIV EN DEL AF FÆLLESSKABET
Som fadejer bliver du en del af et helt særligt fællesskab. Et af årets højdepunkter for os i Sall er, når vi får besøg af vores fadejerfamilie fra hele landet.
Her samles vi om hygge, fadprøver, mad fra grillen og godt øl fra hanen. Der er fællessang og gode snakke – og når man drager hjem igen, er det med nye venskaber og gode minder i bagagen.
Fadejerdagen i 2026 afholdes d. 29. august fra kl. 14.00 – 17.00.
OM FADET OG SHERRYEN
Et autentisk sherryfad med historie
De fleste sherryfade, der bruges til whisky i dag, er såkaldte “seasoned” fade – fade der kortvarigt fyldes med sherry udelukkende med det formål at blive solgt til whiskyindustrien.
Dette fad er noget helt andet.
Det er et autentisk sherryfad, som har været brugt til reel lagring af Cream Sherry i Spanien. Fadet har derfor gennem mange år absorberet vinens aromaer og karakter, og det giver en langt dybere og mere kompleks påvirkning af whiskyen under modningen.
Cream sherry opstod i området omkring Jerez de la Frontera i den klassiske Sherry Triangle. Tør sherry (oloroso) blendes med sødere sherry (Pedro Ximènez). Resultatet er en rund og aromatisk vin med noter af rosiner, figner, karamel, nødder og mørk chokolade.
Under lagringen i egetræsfade udvikler vinen sin dybe farve og komplekse aroma gennem langsom oxidation. Når whiskyen efterfølgende modnes i disse fade, overføres en del af denne historie til whiskyen.
Vi forventer, at whiskyen over årene vil udvikle en fyldig karakter med mørke frugter, karamel, chokolade og krydderier – balanceret af destillatets tilgængeligt røgede profil.
Et fad med både historie, karakter og et særdeles spændende fremtidigt potentiale.
OM DESTILLATET
Alle dråberne i dette fad er naturligvis fremstillet af byg fra Lars’ marker her ved destilleriet.
Vårbyggen er af sorten Prospect og kommer fra marker, der har været dyrket økologisk i over 20 år. Malten er maltet til pilsnermalt, som giver et rent og maltfyldt udtryk i destillatet.
Til dette fad har vi brugt tørverøget malt, hvor malten er røget med mosetørv fra vores venner i Mosebys Moselaug. Røgen giver destillatet en karakter af tør jord, røg og let urteagtige noter. Røgprofilen er tilgængelig for de fleste.
Herefter har vi mæsket, gæret urten i syv dage og dobbeltdestilleret meget langsomt over direct fire i vores alembic kobberkedler – en proces der fremhæver både maltens fylde og røgens karakter.
Korn: Vårbyg - økologisk Prospect maltbyg
Malt: Pilsnermalt
Røg: Tørverøget
Råsprit: Single Malt
Destillering: Langsom destillering, direct fire, alembic pot stills, shell & tube kondensor
Fad: 250 liter 1st fill autentisk Ex-Cream Sherry
Alder ved tapning: 5 år
ABV ved tapning: Minimum 50 %
Tappes: 2031
BETINGELSER FOR KØB AF FADANDELE
VAREN
Én andel giver dig 5 flasker efter endt modning, tappet ved minimum 50% ABV. Flaskestørrelsen er 0,7 liter. Whiskyen tappes som 5-årig i 2031.
EJERSKAB
Vi indgår en aftale med én juridisk person, som er ejer af andelen, og som vi har al kontakt med. Ejerskabet af fadandelen(e) tilgår køberen. I kan godt være flere, der går sammen om købet, så længe I har én myndig og juridisk person, som vi indgår aftalen med. Vi skal have al kontaktinfo på ejeren. Vi skal informeres, hvis denne kontaktinfo ændres.
LAGER OG OPBEVARING
Fadet og din fadandel forsikres og opbevares hos os indtil det tappes hos os og sendes til dig.
FORDAMPNING OG UDBYTTE
Vi har medregnet fordampning, og den vil ikke have indflydelse på dit udbytte på 5 flasker pr. andel.
AFGIFT OG MOMS
Spiritusafgiften for din fadandel samt moms er med i prisen.
EJERBEVIS
Med i prisen er dit helt eget ejerbevis, som dokumenterer dit ejerskab af andelen. Beviset sendes med posten.
TAPNING, ETIKETTER OG AFHENTNING
Inkluderet i prisen er både tapning og etiketter. Til fadandele bruger vi vores egne etiketter, som passer til tapning af de enkelte batches. Whiskyen kan afhentes på destilleriet efter tapning og efter aftale. Hvis du ønsker at få flaskerne tilsendt, kan dette arrangeres mod betaling.
FORSENDELSE OG YDERLIGERE EMBALLAGE
Yderligere emballage til forsendelse samt forsendelse er ikke med i prisen, men kan arrangeres mod betaling.
FORTRYDELSESRET
Du har 14 dages fortrydelsesret fra købstidspunkt helt som købeloven foreskriver.
TYVERI OG BRAND
Hvis fadet og dermed andelen går tabt tilbyder vi at erstatte fadet og din andel. Dog vil den oprindelige modningstid ikke kunne erstattes, og et erstatningsfad vil skulle modnes forfra, med deraf følgende forsikret levering.
Herudover gælder også vores generelle betingelser, som kan læses her.