FADANDEL - 5 FLASKER - EX-OLOROSO

FADANDEL - 5 FLASKER - EX-OLOROSO

Normalpris 3.900,00 kr
Inklusiv moms. Levering bliver beregnet ved kassen.

Nye fadandele slippes endelig løs. Her drejer det sig om et vildt lækkert first fill Oloroso-fad direkte fra en af vores fantastiske fadleverandører i Montilla, Spanien. Fad nr. 65!

Vores fadandele bliver tappet som Single Cask Edition (hvor det enkelte fad tappes uden at det blandes med andre fade).

OM FADET

Denne Single Cask, som vi sætter til salg som fadandele, er et virkelig lækkert ex-Oloroso fad. Indtil videre har vi kun fyldt meget få Oloroso-fade her hos Sall Whisky Distillery. De første af dem har nu et år på bagen, og de udvikler sig fuldstændigt vidunderligt. Oloroso er en fantastisk lækker sherrytype, som egentlig betegnes som tør, men har alligevel en skøn sødmefuld fyldighed. Der er noter af tørret frugt og nødder, sågar læder og tobak. Fadets træ er af amerikansk eg og er på 130 liter, som giver os en god modning på relativt kortere tid. Det drejer sig om et first fill fad, og det er dermed første gang der hældes new make (destillat) på fadet, som selvfølgelig også har stor betydning for modningen.

OM DESTILLATET

Vi har valgt at fylde fadet med ikke-røget destillat af maltbyg. Vårbyggen, som vi har brugt er af sorten Evergreen, og er som altid fra Lars' marker, som har været dyrket økologisk i over 20 år. 

DIN ANDEL

Du kan blive den heldige ejer af én eller flere af de 22 andele, som dette fad udgør. De 22 andele, som vi sætter til salg, svarer ikke til hele mængden i fadet, idet der også er taget højde for prøver/samples til ejerne, fordampning/svind mv. Én andel giver dig 5 flasker på hver 0,7 liter. Dette fad, som modnes i 3 år, er fyldt ved 63% ABV og bliver tappet ved minimum 50% ABV.

Du modtager selvfølgelig et fadandelsbevis med posten. Vi sender også en prøve på vores new make og en fadprøve både efter et års og to års modning. Så kan du følge fadet hele vejen under rejsen.

Korn: Økologisk Evergreen - Single Farm, udelukkende fra Lars' marker
Råsprit: Ikke-røget og dobbeltdestilleret på kobberkedler
Fad: 130 liter, first fill ex-Oloroso fad
Modning: 3 år
ABV ved påfyldning: 63% ABV
ABV ved tapning: Minimum 50% ABV
Fyldt: 28. februar 2021
Tappes: Forår 2024

 

BETINGELSER FOR KØB AF FADANDELE

VAREN
Fadet er fyldt med 130 liter røget økologisk destillat ved 63% ABV, som er brygget og destilleret på vårbyg fra Lars’ marker. Din andel giver dig 5 flasker efter endt modning, tappet ved minimum 50% ABV. Flaskestørrelsen er 0,7 liter. Whiskyen tappes som 3-årig i foråret 2024.

EJERSKAB
Vi indgår en aftale med én juridisk person, som er ejer af andelen, og som vi har al kontakt med. Ejerskabet af fadandelen(e) tilgår køberen. I kan godt være flere, der går sammen om købet, så længe I har én myndig og juridisk person, som vi indgår aftalen med. Vi skal have al kontaktinfo på ejeren. Vi skal informeres, hvis denne kontaktinfo ændres.

PRØVER
Vi sender to prøver af fadet undervejs i modningen:  Én prøve efter ét år og den næste prøve efter to år fra påfyldning. Prøverne er på 2 cl pr. fadandel. Du vil også modtage en prøve på vores destillat sammen med dit fadandelsbevis.

LAGER OG OPBEVARING
Fadet forsikres og opbevares i 3 år hos os, hvorefter det tappes hos os.

FORDAMPNING OG UDBYTTE
Vi har medregnet fordampning, og den vil ikke have indflydelse på dit udbytte på 5 flasker pr. andel.

AFGIFT OG MOMS
Spiritusafgiften for din fadandel samt moms er med i prisen.

EJERBEVIS
Med i prisen er dit helt eget ejerbevis, som dokumenterer dit ejerskab af andelen. Beviset sendes med posten.

TAPNING, ETIKETTER OG AFHENTNING
Inkluderet i prisen er både tapning og etiketter. Til fadandele bruger vi vores egne etiketter, som passer til tapning af de enkelte single casks. Whiskyen kan afhentes på destilleriet efter tapning og efter aftale. Hvis du ønsker at få flaskerne tilsendt, kan dette arrangeres mod betaling.

FORSENDELSE OG YDERLIGERE EMBALLAGE
Yderligere emballage (kasser og rør til flaskerne) samt forsendelse er ikke med i prisen, men kan arrangeres mod betaling.

FORTRYDELSESRET
Du har 14 dages fortrydelsesret fra købstidspunkt helt som købeloven foreskriver.

TYVERI OG BRAND
Hvis fadet og dermed andelen går tabt tilbyder vi at erstatte fadet og din andel. Dog vil den oprindelige modningstid ikke kunne erstattes, og et erstatningsfad vil skulle modnes forfra, med deraf følgende forsikret levering.

Herudover gælder også vores generelle betingelser, som kan læses her.