Fadandel - Whisky Concrète: The Malt Music Project
Fadandel - Whisky Concrète: The Malt Music Project
Fadandel - Whisky Concrète: The Malt Music Project
Fadandel - Whisky Concrète: The Malt Music Project

Fadandel - Whisky Concrète: The Malt Music Project

Normalpris 2.200,00 kr
Inklusiv moms. Levering bliver beregnet ved kassen.


WHISKY CONCRÈTE - THE MALT MUSIC PROJECT

- ET AVANTGARDE OG UNIKT FADMODNINGSEKSPERIMENT

 

HVAD ER "WHISKY CONCRÈTE - THE MALT MUSIC PROJECT"?

Whisky Concrète - The Malt Music Project er et nyskabende og unikt fadmodningseksperiment, hvor vi kombinerer fadmodning af whisky med musik, som afspilles direkte ind i fadets træ via tætsiddende højtalere. Whiskyen ligger i fadet, og bliver udsat for vibrationer fra musikken, som dermed går ind og påvirker modningen direkte. Musikken stammer fra reallyde fra selve whiskyproduktionen, som modificeres til musik og lydcollager. Lydene stammer dermed fra høst, mæskning, fermentering og destillering. Dermed stammer alle lyde og musik fra selve produktionen af det destillat, som er inde i fadet. Whiskyens modning påvirkes dermed af de lyde fra produktionen af selvsamme whisky.

 

VI FYLDER TO ÉNS FADE MED SAMME NEW MAKE - OG AFSPILLER MUSIKKEN FOR ÉT AF FADENE I LØBET AF HELE MODNINGSPERIODEN

På vores 5-års jubilæum d. 24. november 2023 fylder vi to fade på samme tid, og du kan være med til at hælde din andel på fadene. De to fade fyldes med det samme batch New Make, og begge fade er lavet af nyt træ af amerikansk eg (Quercus Alba). Det er kun ét af fadene, der skal "høre" musik under modningsperioden. På den måde bliver det muligt for os alle at dufte, smage og sammenligne de to udtryk den endelige whisky får, og dykke ned i hvilken effekt musikken har haft på modningsprocessen.

HVAD FÅR DU, NÅR DU KØBER EN ANDEL I PROJEKTET


Ved køb af en andel i Whisky Concrète - The Malt Music Project, får du et købsbevis på to flasker whisky (70 cl.) ved endt modning: én flaske fra hvert whiskyfad. Fadene er identiske, bortset fra at det ene fad skal "lytte" til et værk under hele modningsprocessen. Du får ligeledes en dobbeltsidet vinylplade med det samlede værk Whisky Concrète -The Malt Music Project, som du kan høre samtidigt med, at du nyder whiskyen fra fadene. Begge whiskyflasker får et samlet udtryk sammen med en flot farvet vinyl med artwork, der passer til flaskerne. Whisky'en bliver minimum 3 år. De to fade tappes selvfølgelig hver for sig som Single Cask aftapninger.

HVEM ER KUNSTNEREN BAG VÆRKET OG HVORDAN VIRKER DET?


Musikken bliver skabt ud fra reallyde fra hele whiskyproduktionen hos Sall Whisky Distillery, som vi inddeler i fire akter:

Høst / Mæskning / Fermentering / Destillering

Med udgangspunkt i reallydene fra produktionen vil lydkunstner Nikolaj Skjold modificere dem, og skabe lydkollager og stemninger i samarbejde med Sall Whisky Distillery. Nikolaj har igennem de seneste 10 år skabt musik sammen med Snævar i forskellige musikprojekter.

Værket afspilles via tætsiddende højtalere ind i fadet via en såkaldt transducer. En transducer kan levere lyd via vibrationer, og med skruer påsættes enheden direkte på fadet.

Det fædige værk trykkes ligeledes på vinyl, som pakkes flot ind og leveres sammen med de to whiskyflasker når whiskyen er modnet. 

FYLDNING AF FADET

Du kan være med til at fylde de to fade med din andel på vores 5 års fødselsdag d. 24. november. Vi håber du vil være med på denne rejse gennem uudforsket terræn for whiskymodning.

HVAD ER MUSIQUE CONCRÈTE OG HVILKEN TYPE MUSIK ER VÆRKET

Projektet er inspireret af Musique Concrète, som har sin oprindelse i den tidlige elektroniske musik. Den blev skabt af eksperimenterende komponister i 40'ernes og 50'ernes franske radiostudier. Musique Concrète handler i sin essens om at skabe musik med reallydsoptagelser fremfor musikinstrumenter.

 

HVAD ER PRISEN PR. ANDEL

Prisen på én andel er 2200 kr. Vi udfærdiger et købsbevis og sender til dig med posten. Der sælges samlet 150 andele i dette fadprojekt. 


FAKTA OM WHISKYEN OG DIN ANDEL

Din andel: 2 flasker v. 70 cl. + 1 dobbelt vinyl
Alder: 3 år
Forventet tapning: 2027
Påfyldningsdato: 24.11.2023 (Vores fem års jubilæum)
ABV ved fyldning: 63,5%
ABV ved tapning: Fadstyrke - forventeligt omkring 59%.
Type destillat: Single Malt, non-peat
Korn: Prospect byg
Malt: Pale ale
Fadtype: 1st Fill American Oak, Hogshead (250 liter)

 

----

 

BETINGELSER FOR KØB AF FADANDELE


EJERSKAB
Vi indgår en aftale med én juridisk person, som er ejer af andelen, og som vi har al kontakt med. Ejerskabet af fadandelen(e) tilgår køberen. I kan godt være flere, der går sammen om købet, så længe I har én myndig og juridisk person, som vi indgår aftalen med. Vi skal have al kontaktinfo på ejeren. Vi skal informeres, hvis denne kontaktinfo ændres.


LAGER OG OPBEVARING
Fadet forsikres og opbevares i modningstiden hos os, hvorefter det tappes hos os.

FORDAMPNING OG UDBYTTE
Vi har medregnet fordampning, og den vil ikke have indflydelse på dit udbytte.

AFGIFT OG MOMS
Spiritusafgiften for din fadandel samt moms er med i prisen.

EJERBEVIS
Med i prisen er dit helt eget ejerbevis, som dokumenterer dit ejerskab af andelen. Beviset sendes med posten.

TAPNING, ETIKETTER OG AFHENTNING
Inkluderet i prisen er både tapning og etiketter. Til fadandele bruger vi vores egne etiketter, som passer til tapning af de enkelte single casks. Whiskyen kan afhentes på destilleriet efter tapning og efter aftale. Hvis du ønsker at få flaskerne tilsendt, kan dette arrangeres mod betaling.

FORTRYDELSESRET
Du har 14 dages fortrydelsesret fra købstidspunkt helt som købeloven foreskriver.