NYE  FADANDELE:  FAD #51 - 1 FLASKE PR. ANDEL: CASK STRENGTH & PEATED SINGLE CASK
NYE  FADANDELE:  FAD #51 - 1 FLASKE PR. ANDEL: CASK STRENGTH & PEATED SINGLE CASK

NYE FADANDELE: FAD #51 - 1 FLASKE PR. ANDEL: CASK STRENGTH & PEATED SINGLE CASK

950,00 kr Udsalgspris
Inklusiv moms. Levering bliver beregnet ved kassen.

Nye fadandele fra Sall Whisky Distillery

Fad #51: Ex Cream-sherry, Peated


Fyldt d. 30.12.20
Tappes vinter 2024

Hver andel af dette fad svarer til én flaske (0,7 liter) - max 5 andele pr. person
Få 10% rabat til og med d. 29. april.

130 andele á 1 flaske er sat til salg.


FAD #51: Ex Cream-sherry, peated

Dette er måske det vildeste fad vi har på lager lige nu. For det første består Cream-sherry mestendels af Oloroso-sherry, men er blandet med PX-sherry, hvilket resulterer i en sød men også frisk sherrytype. Fadet er desuden oldgammelt, og det sidste stop inden det blev til et whiskyfad i Sall var på en vinbar i Montilla i Spanien, der desværre måtte lukke grundet Corona.

Fadet emmer af historie, og det flotte gamle CREAM-skilt står flot og rustikt på fadet. Vi har fyldt fadet med vores eksklusive peatede (tørverøgede) new make. Destillatet er selvfølgelig forædlet af Single Malt- og Single Farm-byg fra Lars' marker, som er blevet maltet og derefter røget med mosetørv. Tørven har vi gravet op, æltet og tørret sammen med vores venner fra Moseby. Fadet blev fyldt d. 30.12.20 og vi er imponerede over udviklingen i fadet her knap halvandet år senere.

Der kommer ikke en aftapning magen til denne Single Cask, da der ikke findes et fad magen til dette.

Flasker pr. andel: 1 flaske
Max bestilling: 5 andele
Normalpris pr. andel: 950 kr.
Bestil nu og få 10% rabat (udløber 29. april)
Din pris: 855 kr. pr. andel.

Tappes: Vinter 2024
Alder: 3 år
Styrke: Cask Strength
Flaskestørrelse: 0,7 liter


DIN ANDEL
Du kan blive den heldige ejer af en eller flere af disse 130 andele á én flaske, som dette fad udgør. Der må bestilles max. 5 andele pr. person (ordrer på flere andele vil blive annulleret). Én andel giver dig én flaske på 0,7 liter. Dette fad, som modnes i 3 år, er fyldt ved 63,5% ABV og bliver tappet ved Cask Strength. 

Ved køb af minimum 3 andele (3 flasker) får du tilsendt et fysisk fadandelsbevis med posten samt en fadsample. 

Korn: Økologisk Evergreen - Single Farm, udelukkende fra Lars' marker
Malt: Pale Ale
Råsprit: Peated, dobbeltdestilleret på kobberkedler
Fad: 130 liter, First fill Ex Cream-sherry
Modning: 3 år
ABV ved påfyldning: 63,5% ABV
ABV ved tapning: Cask Strength
Fyldt: 30. december 2020
Tappes: Vinter 2024

 

BETINGELSER FOR KØB AF FADANDELE

VAREN
Fadet er fyldt med 130 liter røget økologisk destillat ved 63,5% ABV, som er brygget og destilleret på vårbyg fra Lars’ marker. Én andel giver dig 1 flaske efter endt modning, tappet ved Cask Strength. Flaskestørrelsen er 0,7 liter. Whiskyen tappes som 3-årig vinteren 2024.

EJERSKAB
Vi indgår en aftale med én juridisk person, som er ejer af andelen, og som vi har al kontakt med. Ejerskabet af fadandelen(e) tilgår køberen. I kan godt være flere, der går sammen om købet, så længe I har én myndig og juridisk person, som vi indgår aftalen med. Vi skal have al kontaktinfo på ejeren. Vi skal informeres, hvis denne kontaktinfo ændres.

PRØVER
Ved køb af minimum tre andele sender vi en fadprøve og et fysisk fadandelsbevis. Prøverne er på 2-3 cl. pr. fadandel. 

LAGER OG OPBEVARING
Fadet forsikres og opbevares i 3 år hos os, hvorefter det tappes hos os.

FORDAMPNING OG UDBYTTE
Vi har medregnet fordampning, og den vil ikke have indflydelse på samlet antal andele, der udbydes til salg.

AFGIFT OG MOMS
Spiritusafgiften for din fadandel samt moms er med i prisen.

EJERBEVIS
Ved køb af minimum tre andele (svarende til tre flasker) sender vi et fadandelsejerbevis samt en fadprøve fysisk med posten. Der sendes altid en digital kvittering til din mailadresse på dit køb via vores webshop.

TAPNING, ETIKETTER OG AFHENTNING
Inkluderet i prisen er både tapning og etiketter. Til fadandele bruger vi vores egne etiketter, som passer til tapning af de enkelte Single Casks. Whiskyen kan afhentes på destilleriet efter tapning og efter aftale. Hvis du ønsker at få flaskerne tilsendt, kan dette arrangeres mod betaling.

FORSENDELSE OG YDERLIGERE EMBALLAGE
Yderligere emballage (kasser og rør til flaskerne) samt forsendelse er ikke med i prisen, men kan arrangeres mod betaling.

FORTRYDELSESRET
Du har 14 dages fortrydelsesret fra købstidspunkt helt som købeloven foreskriver.

TYVERI OG BRAND
Hvis fadet og dermed andelen går tabt tilbyder vi at erstatte fadet og din andel. Dog vil den oprindelige modningstid ikke kunne erstattes, og et erstatningsfad vil skulle modnes forfra, med deraf følgende forsikret levering.

Herudover gælder også vores generelle betingelser, som kan læses her.